✅ Gratis fragt over 699,- ✅ Stort udvalg ✅ Lav fragt – fra 39 kr. ✅ 4,5 stjerner på Trustpilot

6 gode cocktails med gin

Vil du gerne blive en mester til at lave cocktails med gin og imponere dine gæster? Og bliver det så altid til den vante Gin & Tonic, men du vil egentlig gerne prøve noget nyt? Der findes masser af gode cocktails med gin. Det er faktisk ikke så svært, som du måske går og tror. Vi har samlet et udvalg af gode cocktails med gin, der er lige til at gå til. Der er noget til stort set enhver smag, og sikker også din. Så lad os se at komme i gang!

Gin har den friske smag af enebær. Du kommer til at tænke på en frisk nåleskov. Måske kommer du til at tænke på sommerdage i haven med en Gin & Tonic i hånden.

Måske er gin ikke lige din ynglingsspiritus, men så prøv at give den en ekstra chance. Smagen af enebær og den rene alkohol passer rigtigt godt til forskellige andre smage som både søde, sure og bitre. Dette kan resultere i vidt forskellige cocktails. Speciel citrussmag som fra citron, lime og grape, komplimenterer ginnen godt.

 

Alternativer til Gin & Tonic

I denne artikel får du opskrifter på 6 forskellige cocktails med gin som alternativer til Gin & Tonic. De er perfekte som en aperitif før middagen. De vækker smagsløgene og får samtalen i gang.

Dette er også en opfordring til selv at gå på opdagelse i hvilke drinks der ellers findes med gin. Du skal blot se disse opskrifter som et udgangspunkt. Forholdet mellem ingredienserne tilpasser du efter din egen smag. Det er okay at lege lidt. Kun sådan finder du ud af, hvad du og dine gæster kan lide.

Husk at give lidt penge for din gin for at få en af god kvalitet. Det gør en stor forskel for smagsoplevelsen. Hav en cocktailshaker og en ladning isterninger klar, så er du godt på vej.

Køl gerne glassene før du hælder din cocktail op. Du kan også røre din gin-cocktail sammen i stedet for at shake den. Men kølingen fra isterningerne og blandingen af ingredienserne, bliver ikke lide så god.

De cocktails, der kommer opskrifter på i denne artikel, er:

  • Dry Martini
  • Tom Collins
  • Gin Mojito
  • Gimlet
  • French 75
  • Gin Fizz

 

1. Dry Martini

Dette er den klassiske James Bond cocktail: ”shaken, not stirred”. Men lige præcis hvad en Dry Martini skal bestå af, kan selv voksne mænd komme op og skændes om.

Klassisk indeholder Dry Martini kun vermouth og gin. Hvor meget vermouth du vil have i, kommer an på hvor sød eller tør, du vil have den. Des mindre vermouth, des mere tør. Følgende opskrift giver en semitør Dry Martini. Hvis du vil have den lidt mere sød, tilføj da lidt mere vermouth.

Ingredienser:

  • 6 cl gin
  • 2 cl tør vermouth
  • Evt. et par dråber orange bitter
  • Pynt: citrontwist/-skal, oliven eller perleløg

Sådan gør du:

Hæld først vermouth og så fryserkold gin i et martini-glas. Din Dry Martini kan også shakes i en shaker med lidt isterninger i stedet. Tilføj dertil lidt orange bitter, hvis du synes.

Din Dry Martini kan garneres med citrontwist, oliven eller perleløg. Det er helt op til dig. Den kan også sagtens drikkes uden at blive garneret. Hvis du bruger en citrontwist, vrid den da over glasset for at frigive olier, før du kommer den i glasset.

 

2. Tom Collins

Tom Collins er en lækker, læskende sommer-cocktail. Danskvanden får den til at perle på tungen og citronsaften giver den en frisk smag. Den perfekte cocktail til en varm sommerdag.

Ingredienser:

  • 4 cl gin
  • 4 cl citronsaft
  • 2 cl sukkerlage/-sirup
  • Toppes med danskvand

Sådan gør du:

Shake gin, citronsaft og sukkerlage i sammen med is. Hæld den i et højt glas og top den med danskvand. Pynt gerne din Tom Collins med en skive appelsin eller citron på kanten af glasset.

TIP: Du kan sagtens eksperimentere med din Tom Collins og tilføje en agurkestrimmel og enebær i glasset og toppe den op med Ginger Beer i stedet for danskvand.

 

3. Gin Mojito

Gin Mojito er et sjovt twist til den klassiske cocktail. Så hvis du bedre kan lide gins friske smag frem for den søde rom, så er Gin Mojito det perfekte alternativ. Det gør kun den kendte cocktail endnu mere frisk.

Ingredienser:

  • 4 cl tør gin
  • 7 mynteblade
  • 2-3 limebåde
  • 2,5 cl sukkersirup
  • 5 cl æblejuice

Sådan gør du:

Slå myntebladene let mod håndfladen for at frigøre de aromatiske olier. Kom det hele i en shaker sammen med is og shake godt igennem. Hæld din Gin Mojito i et højt glas.

OBS: I den klassiske Mojito er den toppet med danskvand, men æblejuicen komplementerer den friske smag i ginnen bedre. Hvis du hellere vil bruge danskvand i, udelader du bare æblejuicen og topper med danskvand til sidst.

 

4. Gimlet

Dette er en lækker cocktail med gin, som kan spores helt tilbage til starten af 1900-tallet. Den består blot af limesirup og gin. Du bør i din Gimlet ikke bruge frisk limesaft, da din cocktail så meget nemt bliver for tør. Det sure og søde er mere afbalanceret i limesirup, som i Roses Lime Juice-sirup. Du kan alternativt lave din limesirup selv.

Ingredienser:

  • 4 cl gin
  • 4 cl limesirup

Sådan gør du:

Shake gin og limesirup sammen med is. Si din Gimlet ned i et lavt glas. Pynt gerne med en limeskive på kanten af glasset.

Juster gerne forholdet mellem gin og limesirup efter din smag.

 

5. French 75

Dette er den perfekte nytårscocktail med gin, citronsaft og toppet med champagne. En French 75 vil helt sikkert imponere dine nytårsgæster, og er et godt alternativ til den rene søde champagne.

Ingredienser:

  • 10 cl champagne eller prosecco
  • 4 cl gin
  • 1,5 cl citronsaft
  • 1,5 cl sukkerlage/-sirup

Sådan går du:

Shake gin, citronsaft og sukkerlage sammen med is. Si indholdet op i et champagneglas og top den med champagne. Du kan evt. garnere din French 75 med en citrontwist, som først vrides over glasset for at frigive olier.

 

6. Gin Fizz

Her er endnu en læskende cocktail med gin og citronsaft, som får en mælkeagtig farve på grund af æggehviden. Gin og citronsaft hitter bare sammen. Danskvanden gør også, at den perler let på tungen.

Ingredienser:

  • 4 cl tør gin
  • 1,5 cl sukkerlage/-sirup
  • 3 cl citronsaft
  • 1 cl æggehvide
  • Toppes med danskvand

Sådan gør du:

Shake gin, sukkersirup, citronsaft og æggehvide sammen med is. Si din Gin Fizz ned i et højt glas og top den med danskvand.

TIP: Du kan også eksperimentere med din Gin Fizz ved at tilsætte forskellige bær. Kog en sukkerlage op af rørsukker og vand. Mos de friske bær i lagen. Tilsæt da ikke ekstra sukkerlage til din Gin Fizz. Du kan også tilsætte mynteblade.

 

Er du klar til nye cocktails med gin? 

Sådan! 6 spændende opskrifter på cocktails med gin.

Hvilken vælger du at starte med?

Ældste
Nyeste
Luk (esc)

Vind den prisbelønnede Elephant Gin

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om den håndlavet Elephant Gin. Du vil samtidigt modtage inspiration om lækre GT opskrifter, nyheder og skarpe tilbud.

Bekræft at du er fyldt 18 år

For at handle på Ginuniverset.dk skal du være over 18 år. 

Er du over 18 år ?

Søg

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom
Shop nu