✅ Gratis fragt over 699,- ✅ Stort udvalg ✅ Lav fragt – fra 39 kr. ✅ 4,5 stjerner på Trustpilot

Gin & Tonic med kaffe

Drinks med kaffe har på det seneste vundet indpas hos os. Sommeren bød på iskaffe i rigelige mængder, og nu er der kommet en ny kaffedrik i familien. Kaffe med Gin & Tonic. Læs mere om den nye kaffedrik og få opskriften her.

Den klassiske Gin & Tonic har længe gået sejrsgang, og nu har den fået en opstrammer. For nu fås den også i en kaffeudgave. Kaffe Gin & Tonic er den nye trend, som både er utrolig let at lave og enormt velsmagende med sin milde kaffesmag. Den kan desuden også peppe dig lidt op, hvis der er brug for et skud energi efter en lang uge.

Kort om Gin & Tonic med kaffe

Bag den nye fortolkning, som går under navnet Turbo G&T, står eftersigende det engelske søskendepar Olivier og Emilie Ward med det verdenskendte mærke Gin Foundry.

Da søskendeparret først præsenterede drinken, lød det nok lidt underligt for de fleste. Men kombinationen af den bitre tonic smag og kaffens runde aroma har vundet stærkt frem.

Derudover gør det jo intet, at drinken er særdeles smuk at vise frem med kaffen, der lægger sig øverst ovenpå et lag af bobler. Den er derfor også særdeles oplagt at bruge som festdrink eller til gæster.

Opskrift og fremgangsmåde til den perfekte Turbo G&T

Hvor den klassiske Gin & Tonic opskrift blot består af gin, tonic og citron, skal der i al sin enkelthed blot tilsættes kaffe, så har du en velsmagende Turbo G&T.

Der er selvfølgelig mange forskellige måder at lave drinken på, og den findes allerede i et utal af variationer. Med få ingredienser og en yderst nem fremgangsmåde kan du hurtigt og bekvemt mixe din egen udgave af drinken hjemme i køkkenet efter behov.

Til en ganske almindelig Turbo G&T skal du bruge disse ingredienser:

  • 10 ml kold kaffe, gerne lidt stærk
  • 35 ml gin
  • Tonicvand
  • Isterninger
  • Evt. citron

Fremgangsmåden er yderst simpel, især hvis du allerede kender til Gin & Tonic:

  1. Først skal kaffen brygges. Det gør du lidt tid i forvejen, da den skal være helt kold, når drinken mixes. Styrken på kaffen afhænger af, hvor dominerende du ønsker, kaffesmagen skal være i den endelige drink.
  2. Når kaffen er kold og klar, fylder du et glas med isterninger, hvori gin, kaffe og tonicvand tilsættes.
  3. Drinken kan herefter pyntes med citron og nydes alene eller i godt selskab.

Er det godt eller skidt at tilsætte kaffe?

Enten kan du lide smagen af kaffe, eller også kan du ikke. Ud over selve kaffesmagen har drikken længe haft et lunkent ry i forhold til det sundhedsmæssige. For hvor sundt er et dagligt indtag af kaffe egentligt?

Heldigvis viser forskningen, at det er sundt for kroppen med et moderat indtag af kaffe. Det kan du med fordel få med kaffe-drinks som denne lækre Turbo G&T. Kaffen komplimenterer den lette bitterhed i den tilsatte tonic samt smagen af gin.

På den måde fremhæver kaffesmagen de bedste sider i drinken, så det bliver den perfekte drink at nyde i godt selskab efter fyraften eller i aftensolen på terrassen.

Velbekomme!

Ældste
Nyeste
Luk (esc)

Få inspiration, nyheder og gode tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få inspiration om GT opskrifter, nyeste gins, tilbud, og konkurrencer direkte i din indbakke.

Bekræft at du er fyldt 18 år

For at handle på Ginuniverset.dk skal du være over 18 år. 

Er du over 18 år ?

Søg

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom
Shop nu